Online status login
  • Startside
  • Vejhjælp
  • Værksted
  • Bilsalg
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om Totempo
 
Aktuelt
  • Dansk
  • English
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kunderne siger om Totempo
  • Job
  • Koncept film
  • Sponsorater
  • Reklamefilm
mandag 10. november 2008

Fernisering blev et tilløbsstykke i TOTEMPOS Ford forretninger

 

Pressen har overdynget den nye Ford Fiesta med roser og lovord, og torsdag aften tog et stort publikum landet over imod den smarte og rappe nyhed med begejstring.

Salgsdirektør TOTEMPO biler, Torben Engmark

Det blev en stemningsfyldt aften med mange besøgende, da én af landets største Ford forhandlere, TOTEMPO, i torsdags præsenterede den nye Ford Fiesta, som der har været så store forventninger til. Bilfolket hyggede sig og fulgte i spænding afsløringen af den nye rappe Ford model.

Kom til fernisering på et lille mesterværk, stod der på den invitation, som et udsnit af de enkelte Ford-forretningers kunder havde modtaget og takket ja til.

- Vi havde set frem til denne aften, og det er vores helt klare indtryk, at kunderne også havde glædet sig. Stemningen var rigtig god, og det blev en hyggelig aften med stor interesse og spørgelyst – og da vi løftede sløret for det nyskabende design og de luksuriøse detaljer, der kendetegner den nye Ford Fiesta, kom begejstringen for alvor til udtryk, fortæller salgsdirektør Torben Engmark, TOTEMPO Biler A/S.

For år tilbage var Ford Fiesta typisk en bil for dem, der køber ud fra fornuften. Det er den stadig, men den er så sandelig også for dem, der køber med hjertet. Den er sjov at køre. Accelerationen er livlig. Gearskiftet præcist. Styringen præcis. Alt i alt egenskaber, der gør den meget kompetent og er med til at skabe køreglæde.

- Og så er det en supersmart bil, hvor der virkelig er kræset for designet og detaljerne. Dertil kommer de fantastiske køreegenskaber og det helt rigtige udstyr, siger Torben Engmark, som ikke er i tvivl om, at den lille smarte bil vil tiltale både det unge og det mere modne publikum. Alt efter udgave og udstyr. – Mulighederne er mange, og jeg forstår godt den store interesse, vi oplever, tilføjer Torben Engmark.

Interessant er det også, at undersøgelser viser, at Ford Fiesta er det bilmærke, der har færrest værkstedsbesøg. Det sammenholdt med, at den er miljørigtig, og at den har den bedste brændstoføkonomi i klassen, vil for mange være med til at gøre den til et oplagt valg af ny bil.

Den nye Fiesta er gennemført stilren, og den giver nogle muligheder, som ikke tidligere er set i denne klasse – og prisen, der starter ved 130.600 kr., er yderst fornuftig og konkurrencedygtig.

I weekenden 8.-9. november var der åbent hus hos Ford forhandlerne, og her fortsatte den store interesse med kommentarer som ”den er bare for fed”.

Med venlig hilsen

TOTEMPO Biler A/S

 

Torben Engmark
Salgsdirektør   

 

 

For yderligere information:
Kommunikationschef Søren Staf Hansen, e-mail sth@remove-this.totempo.com / Tlf. +45 2566 3828

TOTEMPO beskæftiger i dag mere end 700 medarbejdere på landsplan, og vi forventer i år at omsætte for ca. 1 milliard kr. Vores primære forretningsområder er vejhjælp og ”one-stop-service” – og så er vi Danmarks næststørste autoriserede Ford forhandler med foreløbigt 7 butikker. Samtidig er vi autoriseret forhandler af Nissan, Kia og SsangYong. Desuden ejer vi Restaurant MR i det indre København, som i 2007 blev tildelt en Michelinstjerne. TOTEMPO A/S er ISO 9001 certificeret og er kåret som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007og 2008 – og har endvidere deltaget som Entrepreneur of the Year i Ernst & Young’s vækstskaberkonkurrence i 2003, 2005, 2006 og 2008 – og var i 2007 nomineret i samme konkurrence. Se mere på www.totempo.dk


Links:

www.totempobiler.com

Flere nyheder
  • Lærernes Indkøbscentral i samarbejde med TOTEMPO
  • TOTEMPO tilpasser medarbejderstaben til markedssituationen
  • Resultat af prisundersøgelse
  • TOTEMPO er én af Danmarks bedste vækstskabere
  • Fra Ford til Ford – Erfaren flådechef til TOTEMPO Biler
  • Sitemap
  • Kontakt +45 70 157 157
  • Abonnementsbetingelser
  • Persondata politik