Fra Ford til Ford – Erfaren flådechef til TOTEMPO Biler
Bo Svane, 31, er tiltrådt som flådechef hos TOTEMPO Biler A/S, der er Danmarks næststørste Ford-forhandler med egne bilhuse og værksteder landet over
Bo Svane har et indgående kendskab til det store, velanskrevne Ford-program og har samtidig stor erfaring på bilmarkedet for storkunder og erhvervskunder i bred forstand.
Den nye TOTEMPO flådechef kommer fra en stilling som erhvervschef hos en af landets øvrige Ford-forhandlere, Jacobil A/S. Her har han været salgsansvarlig for det samme kundesegment som nu hos TOTEMPO og har samtidig stået for koordineringen af salgs- og marketingaktiviteterne tværgående i Jacobil-organisationen.
Bo Svanes Ford erfaringer stammer endvidere fra den danske importør, Ford Motor Company, hvor han har været tilknyttet Ford Credit. Desuden har han høstet erfaringer inden for erhvervs- og flådemarkedet som erhvervskonsulent hos Ebbe Elmer Biler A/S, hvor han solgte Mazda og Suzuki til denne del af markedet.
En spændende opgave hos et kendt brand
- TOTEMPO er et kendt brand og en spændende virksomhed i en utrolig vækst – og vores landsdækkende totalkoncept er ganske unikt. Det, kombineret med det store, varierede Ford-program, gør det til en både spændende og udfordrende opgave at arbejde med det brede spekter af flådekunder hos TOTEMPO, siger Bo Svane.
Fra sin base i hovedsædet i Greve er han nu i dialog med leasingselskaber og andre storkunder i hele landet, og samtidig koordinerer han en række aktiviteter mellem selskabets erhvervssælgere og er i færd med at implementere styresystemet CRM.
- Efter nogle spændende år med Ford og andre bilmærker ser jeg frem til de nye udfordringer hos TOTEMPO. Det er en nytænkende, visionær og dynamisk virksomhed, der rummer et stort potentiale med mange muligheder inden for det populære Ford-program, både på person- og varebiler, siger Bo Svane videre.
Med sin ligefremme og innovative tilgang til markedet udfordrer TOTEMPO de gængse rutiner i branchen og gør det dermed attraktivt og bekvemt for både erhvervskunder og private at handle bil.
Udfordrer det danske flådemarked med attraktive koncepter
- Vi skal også i fremtiden forstå at udnytte, at TOTEMPO er et kendt brand med en stor organisation og mange samarbejdspartnere. Men også at vi har en størrelse, og dermed de stordriftsfordele, som gør det muligt at udfordre flådemarkedet og at tilbyde koncepter, der lever op til kundernes krav og forventninger, siger Bo Svane.
Med sin landsdækkende levering af biler kombineret med serviceaftaler i hele landet og 24 timers døgnservice på vejhjælp m.v. kan TOTEMPO tilbyde flådemarkedet en ”komplet pakke”, og det koncept er blevet modtaget med stor interesse hos leasingselskaber og erhvervskunder landet over.
TOTEMPO er én af Danmarks hurtigst voksende virksomheder og er med sine mere end 800.000 kunder den største aktør på vejhjælp herhjemme – og samtidig den næststørste Ford-forhandler.
Med venlig hilsen
TOTEMPO Biler A/S
Torben Engmark
Salgsdirektør
For yderligere information:
Flådechef Bo Svane, e-mail bosv@totempo.com / Tlf. +45 41 931 214 eller
Kommunikationschef Søren Staf Hansen, e-mail sth@totempo.com / Tlf. +45 25 663 828
TOTEMPO beskæftiger i dag mere end 700 medarbejdere på landsplan, og vi forventer i år at omsætte for ca. 1 milliard kr. Vores primære forretningsområder er vejhjælp og ”one-stop-service” – og så er vi Danmarks næststørste autoriserede Ford forhandler med foreløbigt 7 butikker. Samtidig er vi autoriseret forhandler af Nissan, Kia og SsangYong. Desuden ejer vi Restaurant MR i det indre København, som i 2007 blev tildelt en Michelinstjerne. TOTEMPO A/S er ISO 9001 certificeret og er kåret som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007og 2008 – og har endvidere deltaget som Entrepreneur of the Year i Ernst & Young’s vækstskaberkonkurrence i 2003, 2005, 2006 og 2008 – og var i 2007 nomineret i samme konkurrence. Se mere på www.totempo.dk






