Online status login
  • Startside
  • Vejhjælp
  • Værksted
  • Bilsalg
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om Totempo
 
Aktuelt
  • Dansk
  • English
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kunderne siger om Totempo
  • Job
  • Koncept film
  • Sponsorater
  • Reklamefilm
onsdag 19. november 2008

Ny salgschef hos Ford i Hørsholm med stort lokalkendskab

 

Det er nærmest som at vende hjem, siger Martin Mentz, den nye salgschef hos TOTEMPO Biler i Hørsholm. Han boede i byen indtil for fire år siden, hvor familien flyttede til Helsinge.

Det stod ikke skrevet i kortene, at Martin Mentz, 40, skulle være bilmand, og karrieren startede da også i en helt anden branche. Han kom i lære som ekspedient hos Willadsen Tøjeksperten i Hørsholm med gode læremestre i indehaveren Leif Tick og førstemanden Hans Hansen.

Her blev han udlært, men drengedrømmen og fascinationen af biler fik ham til at skifte løbebane. Modetøjet blev afløst af de nye, smarte bilmodeller, og det er ikke så få kunder, han siden har glædet med deres ”drømmebil”.

De første år solgte han Volvo og Renault, og derefter fulgte en årrække med Volkswagen. Først hos VW Kronborg Auto i Helsingør og siden hos det daværende Reich Automobiler i Helsinge og SMC Biler. Nu har Martin Mentz valgt nye udfordringer hos TOTEMPO Biler i Hørsholm og dermed også et nyt spændende bilprogram inden for Ford og SsangYong.

Den nye salgschef kommer fra en stilling som erhvervssælger hos SMC Biler i Gladsaxe, og han er uddannet inden for såvel person- som erhvervsbiler hos VW. Med skiftet til TOTEMPOS bilhus på Usserød Kongevej har Martin Mentz nu fået ansvaret for både personbiler og erhvervsbiler, og på erhvervsdelen får han fra december måned desuden en erfaren højrehånd, når den 29-årige Allan Schou tiltræder som erhvervskonsulent.

Martin Mentz var kun 9 år, da familien flyttede til Kokkedal og siden til Hørsholm, og det blev til mange dejlige år, inden han i 2004 flyttede til Helsinge med sin familie, der tæller hustruen Pia og børnene Christoffer, Oliver og Nicolai på henholdsvis 14, 11 og 8 år.

En af Danmarks største Ford-forhandlere

- Efter nogle gode år hos SMC Biler ser jeg frem til de nye udfordringer hos TOTEMPO, der er en både nytænkende, visionær og dynamisk virksomhed, siger Martin Mentz og tilføjer:

- Vi er meget fokuseret på kvalitet og kundetilfredshed, og det har været med til at give vores bilforretning i Hørsholm et godt renommé. Det skal vi holde fast ved i fremtiden ved fortsat at sætte kunden i centrum – og med de dygtige fagfolk og det spændende bilprogram, vi har, er jeg ikke i tvivl om, at vi står med de bedste forudsætninger.  

TOTEMPO er én af Danmarks hurtigst voksende virksomheder og er i dag den største aktør på vejhjælp herhjemme. For halvandet år siden købte selskabet Harries Andersen Automobiler på Usserød Kongevej og Ved Klædebo i Hørsholm sammen med seks andre Ford-forretninger, og i dag indtager TOTEMPO en position som Danmarks næststørste Ford-forhandler.

 

Med venlig hilsen

TOTEMPO Biler A/S

 

Torben Engmark,

Salgsdirektør

 

For yderligere information:

Salgschef Martin Mentz, e-mail mame@remove-this.totempo.com / Tlf. +45 2566 3929 eller

kommunikationschef Søren Staf Hansen, e-mail sth@remove-this.totempo.com / Tlf. +45 2566 3828

TOTEMPO beskæftiger i dag mere end 700 medarbejdere på landsplan, og vi forventer i år at omsætte for ca. 1 milliard kr. Vores primære forretningsområder er vejhjælp og ”one-stop-service” – og så er vi Danmarks næststørste autoriserede Ford forhandler med foreløbigt 7 butikker. Samtidig er vi autoriseret forhandler af Nissan, Kia og SsangYong. Desuden ejer vi Restaurant MR i det indre København, som i 2007 blev tildelt en Michelinstjerne. TOTEMPO A/S er ISO 9001 certificeret og er kåret som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 2004, 2005, 2006, 2007og 2008 – og har endvidere deltaget som Entrepreneur of the Year i Ernst & Young’s vækstskaberkonkurrence i 2003, 2005, 2006 og 2008 – og var i 2007 nomineret i samme konkurrence. Se mere på www.totempo.dk


Flere nyheder
  • Lærernes Indkøbscentral i samarbejde med TOTEMPO
  • TOTEMPO tilpasser medarbejderstaben til markedssituationen
  • Resultat af prisundersøgelse
  • TOTEMPO er én af Danmarks bedste vækstskabere
  • Fra Ford til Ford – Erfaren flådechef til TOTEMPO Biler
  • Sitemap
  • Kontakt +45 70 157 157
  • Abonnementsbetingelser
  • Persondata politik